Sikkerhed
Ålyst Turridnings primære målgruppe er mennesker, der kan ride eller føler sig tryg på hesteryg.
Dette er udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager, idet vi ønsker, at vores gæster får nogle positive oplevelser på turene og med hestene.
Vi tager maksimalt 2 nybegyndere med ud i en flok på 5, men dette har en tillægspris på kr 300,- da vi derved skal have 2 guider med på turen.
Ligeledes kræver det at vedkommende evt. kommer i en line af sikkerhedsmæssige årsager.
Inden turens begyndelse vil vi gøre vores bedste for at finde den bedst mulige hest til den pågældende rytter, således at både rytter og hest passer sammen. Derudover vil der være en kort introduktion til, hvorledes turene vil foregå og hvordan hestene skal omgås.
Derudover er det et krav, at hver rytter bærer ridehjelm, mens rytteren er til hest. Hvis ikke ridehjelm haves, er det muligt at låne/leje hos os.
Vi gør opmærksom på, at al omgang med og på hestene er på eget ansvar. Derfor anbefaler vi, at rytteren har en ulykkesforsikring i tilfælde af uheld - det er trods alt levende dyr, som kan blive forskrækkede. |  Nyeste nyt  Vores gæster skriver |